Lene Winther

Lene Winther, uddannet på Keramikskolen i København, er en dynamisk og alsidig kunstner, med sit helt eget letgenkendelige formsprog. Hun modellerer sine værker i hånden i enten porcelæn eller stentøj og lader ofte træ, metal, plast eller objekter fra hverdagen indgå og bryder på den måde med den keramiske tradition.

Lene Winthers skulpturer er narrativer, der forholder sig til det moderne sammensatte menneskes dilemmaer i en paradoksal verden.
Gennem et væld af symboler og kontraster samt gennem dobbelttydige titler såsom ”Playground Zero”, inviterer eller provokerer hendes værker til nærmere inspektion. Der bliver kradset i overfladen, illusionerne punkteres og tingene vendes på hovedet. Der refereres ofte til politiske, psykologiske, eksistentielle, samfunds- og miljømæssige problemstillinger men dog så dobbelttydigt og humorfyldt, at intet er givet på forhånd. På trods af det yderst ekspressive formsprog formår de at balancere på kanten, hvor intet svar gives. I stedet åbner Winthers kunst nye døre til endnu flere ubesvarede spørgsmål.

Viser alle 6 resultater